Største Udvalg

Vi kan fjerne hår som få andre...

Det er selvfølgelig en modig påstand, men PostMeShave har solgt barbergrej, epilatorer og trimmere siden 2010, så vi ved efterhånden en hel del om forskellen på de enkelte barberblade, vi kan fortælle præcis hvilken lubrastrip der indeholder Aloe e, hvilke der har fugtighedscreme osv. Vi ved også hvilke hårtrimmere, der lover de kan gå helt ned til 1mm og som rent faktisk også klipper 1mm. Vi har prøvet mange af dem og vi har lyttet til vores dejlige kunder på en række af de andre produkter og hver dag lærer vi noget nyt. Så det handler ikke kun om at vi har nogle af Danmarks (og Europas) bedste priser på hår og skægpleje, men også om at vi er en vidensbase og en sikkerhed for at det du får, rent faktisk også virker.

... Og i dag er vi fortsat lige skarpe (hvis i fik den ;-)).

Men lad os komme til kernen. Vi har historisk haft de bedste priser i Danmark på dine favoritmærker som Gillette, Braun og Remington og mange flere. Det har været hele grundlaget for vores forretning og det vi hver dag arbejder efter. Hos PostMe skal man altid kunne gøre en god handel. Vi kan ikke love, at vores varer ikke kan findes få kroner billigere et andet sted, det sker der simpelthen for meget til i dette marked. Vi kan love at vi hver dag arbejder med det overordnede mål, at du skal kunne få dit barbergrej billigere hos os, end noget andet sted i det lange løb.

Vi specialiserer os i mærkevarer fra de allerstørste spillere. Vi har f.eks. erfaret at det er svært for alvor, at konkurrere med Gillette, når det kommer til at producere verdens bedste barberblad. Deres produktionsmaskiner er alle andres overlegne. At kunne skære stål så tyndt, er en udviklet videnskab og ingeniørkunst og Gillette har gjort det siden 1901. Der kommer hele tiden nye mærker til og mange er dygtige - rigtig dygtige - men der er stadig en forskel i forskningsressourcer og dermed innovative tiltag, samlekvalitet og også ofte i stålet. Vi er ikke ene med den påstand. Gillette leverer mere end 50% af alle verdens barberblade til både mænd og kvinder. I Danmark, Skandinavien og til dels Europa, har forbrugerne dog tidligere måtte kæmpe med at skulle betale en overpris for mærkevarerne. Konkurrencen var ikke intens nok til lavere priser og de fysiske butikker omfavnede den ekstra margin på produkterne, og why not? Lige indtil PostMe ændrede på det i 2009. Vi var blandt de første i Danmark til at introducere billige originale mærkevarer til markedet. Hele EU var vores indkøbsplads. Der hvor det enkelte produkt var billigst, gik vi ind og slog en klo i det. Svært at navigere i det farvand, der var mange der forsøgte med forhindringer, men vi blev bedre og bedre til det som dagene og årene gik. I dag er vi fortsat lige skarpe (hvis i fik den) og nok også endnu skarpere end nogensinde før og vi handler til de absolut bedste priser. Det kan således mærkes her på siderne.

Hvad kan du så finde hos PostMeShave?
Måske landede du herinde, fordi du var træt af at betale for meget for barberbladene i butikkerne. Måske fandt du den helt rigtige (og billigste) epilator, via en pristjeneste, eller måske sagde din bedste ven, at du skulle finde hårtrimmeren herinde. Det betyder ikke noget, vi er bare glade for at se dig og klar til at overraske med besparelser på de personlig pleje produkter, som vi er så stærke på - og vi har garanteret mere af det du bruger, end det du kom for. Hvad med f.eks...

Barberblade til ham og hende. Gillette og Wilkinson Sword - de helt rigtige mærker og til priser du aldrig har set før.

Barberskum og gel. Husk at få det med og her er udvalget stort og rådgivningen/beskrivelsen god.

Hårfjerning. Epilatorer, Ladyshavere og voks fra f.eks. Braun og VEET, er altid værd at tage et kig på.

Barbermaskiner. Vi har et stort udvalg fra Remington, Philips, Braun m.fl. Både med og uden rensestationer

Rensevæske. Stop med at betale for meget for det i butikkerne. Det er ofte der pengene skal tjenes for dem, men husk PostMe motto'et. Spar på småt. Brug på stort!. Det her er et klassisk eksempel på en af de små, men gode, besparelser i hverdagen.

Skær til barbermaskiner. Det er en jungle, hold tungen lige i munden. Brug vores beskrivelser, guides, lad os hjælpe dig, eller prøv dig frem, vi bytter altid uåbnede emballager. Vi har skær fra Braun, Panasonic, Philips m.fl. Priserne er suveræne i denne kategori, i forhold til markedspriserne.

Hårtrimmer og hårklipper. Skal frisøren spares væk, eller vil du bare selv kunne vedligeholde mesterværket, så har vi et stort udvalg til gode priser. Vi har dem både som solo maskiner til det specifikke behov og som multimaskiner (både skæg og hår).

Skægtrimmer. Skal halslinjen eller tilsvarende stå snor-lige, så kan trimmeren være genial. Der er et hav af indstillingsmuligheder, så se vores beskrivelser og ofte også videoer på de enkelte produkter og find din favorit. Priserne kan vi (også her) godt være med på!

Næsehårstrimmer. Skal du bruge en klipper til næsehår, så tag et kig på denne kategori. Det er lidt ucharmerende, når ungerne kan hænge sig i en næsehårslian, der stikker for langt ud, men omvendt er det en intens sag at komme knive op i næsen. Derfor har vi kun testvindere og produkter vi ved virker. Priserne, dem ved vi også virker i denne kategori.

Hårtørrer. Står du og ikke rigtig ved hvilken diffuser du skal vælge til til ynglingsværktøj, eller ved du ikke om din nyerhvervelse skal være med 2 eller 3 hastigheder og hvorfor den egentlig skal kunne blæse kold luft? Så spørg os. Vi har i HH Simonsen nok verdens lækreste hårtørrere (og krølle og glattejern), men vi har også stærke produkter fra f.eks. Remington eller Braun. Med andre ord ved vi en ting eller to om hårpleje.

Hårplejeprodukter. Apropos den med hårpleje, så har vi hårbørster, voks, gel, shampoo, hårkure, hårspray og meget mere til pleje af håret. Så om du kæmper for at holde fast på det, eller har hår til midt på ryggen, så kan vi hjælpe med produkter til konkurrencedygtige priser.

Skægpleje. Ja ja, vi ved godt, vi taler en del om det med at fjerne skægget, men ironisk nok er vi på kontoret 50/50 der har skæg, eller som fjerner det. Derfor har vi selvfølgelig også plejeprodukter til skægget. Det kan være det skal farves lidt, eller du skal bruge en god olie, så kan vi også klare den.

Hårfarve. Mange af os er så glade for vores hår, at vi passer ekstra godt på det og derfor har vi de rigtige mærker indenfor hårpleje - Både dem der rent faktisk virker og så også de shampooer du skal bruge efter en behandling.

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos PostMeShave.