Handelsbetingelser

Kedeligt, men vigtigt!

Det er altid vigtigt at vide hvem man handler med og nettet er bestemt ingen undtagelse, måske snarere tværtimod. Derfor anbefaler vi også altid, at du om ikke andet, så skimter handelsbetingelserne hos de virksomheder du handler med. Vores handelsbetingelser finder du herunder. De er ens for alle vores butikker og du vil derfor finde de samme betingelser i alle PostMe-butikkerme. Det der givetvis er mest relevant for dig, har vi valgt at sætte i toppen. Vi indrømmer at de her sider er blandt nettets kedeligste, men det kan vise sig gavnligt, for begge parter, at vi er enige om de vilkår der er for transaktionen. Så her er vores handelsbetingelser:

Hvem handler du med?
Website: http://www.postme.com/
Virksomhedens juridiske navn: PostMe ApS

Organisationsform: APS
CVR: 27267971

Virksomhedsadresse: Hørkær 34, Herlev, 2730, Danmark
(Bemærk at indikatoren på kortet herunder, viser vores vareindlevering. Du skal ved henvendelse ind på forsiden af bygningen - ud mod Mileparken).

E-mailadresse: info@postme.com
Telefon: 32109721


Virksomhedens etablerings-år: 30.06.2003

Ring til os
På tlf. 32 10 97 21 kan du få fat på vores kundeservice team, som sidder klar til at hjælpe dig. Vi sidder ved telefonen alle hverdage fra 13-17

Chat med os
Hvis det passer dig bedre med en chat, er du også meget velkommen til det! Du starter en chat ved at klikke dig ind på din indkøbskurv i øvre højre hjørne og trykke på ”Kontakt Os”. Vi sidder klar ved chattasterne alle hverdage fra 13-17, vi kan dog også finde på at være online på andre tidspunkter.


Vi har også e-mail
Hvis e-mail er mere dig, så tøv ikke. Du skriver bare en mail til info@postme.com på det tidspunkt af døgnet, der passer dig. Vi svarer typisk inden for 24 timer, men hvis det ikke er helt hurtigt nok, kan vi anbefale at starte en chat, eller give os et kald. Vi hører også meget gerne fra dig via vores Facebook sider.

Afhentning på vores adresse
På Hørkær 34 i Herlev, har du mulighed for at ”snyde” fragtfirmaerne og selv hente de varer du har købt. Du får en mail fra os så snart dine varer er klar. Du kan afhente dine varer alle hverdage mellem 09.30 - 17.00. Husk vores indgang er på forsiden af bygningen, bruger du en GPS viser de dig ofte til bagsiden/vareindlevering og så er det blot om foran bygningen, hvor du også finder vores gratis P-pladser.


Bestilling
Hos PostMe kan du bestille varer via vores website døgnet rundt, eller pr. telefon på 32 10 97 21 (Alle hverdage mellem kl. 13-17). Alle varer afsendes til dig, men kan også afhentes på vores adresse. På adressen står der også maskiner hvorpå du kan lægge din ordre og få varen med umiddelbart efter.


Hvis du har forespørgsler på varer, som ikke er på siden, er du velkommen til at kontakte os, og vi skal gøre vort bedste for at skaffe dem hjem til dig.

Alle priser vist på siden er inkl. moms og andre afgifter. Vores system forsøger dog at definere din lokation automatisk og i de tilfælde, hvor den vurderer din lokation til at være uden for EU, så vil priserne blive vist uden moms. For at være sikker på at du har den korrekte pris skal du indtaste din forsendelsesadresse. Først når dette er gjort, kan vi bestemme din slutpris.

Du får en ordrebekræftelse pr. mail kort tid efter din bestilling. Er den ikke hos dig indenfor 60 minutter, så kontakt kundeservice med henblik på at få bekræftet din mailadresse. Det er vigtigt du indtaster både korrekt mail og evt. mobilnummer, da begge disse dele måske skal bruges til at give besked om afhentning af forsendelsen (alt efter valgt leveringsform).

Det er muligt at se tidligere ordrer ved login på websitet. Hvis du ønsker, at modtage en kopi af dine tidligere ordrer, kan du også sende os en mail med dette ønske.

Alle handler indgås som udgangspunkt på dansk. Taler du ikke dansk, kan vores support hjælpe på engelsk og de nordiske sprog svensk og norsk (skriftligt). Vi besvarer alle mails på dansk, eller hvis ønsket, på engelsk.

Pricerunners købsgaranti
Når du handler hos os, er du omfattet af PriceRunner Købsgaranti. Dermed er du sikret op til 50.000 kroner, hvis et problem indtræffer i forbindelse med dit køb. Købsgarantien koster intet og gælder for alle registrerede brugere på PriceRunner.

For dig, der ikke er medlem på PriceRunner og har besøgt os via deres tjeneste, så kan du stadig få dit køb sikret gennem Købsgarantien. Det eneste, du behøver at gøre, er inden for 60 minutter at registrere dig på deres hjemmeside. Det koster ingenting og tager kun et øjeblik. Få PriceRunner Købsgaranti i dag.

Med PriceRunner Købsgaranti får du erstatning i tilfælde af beskadiget vare, hvis levering af varen udebliver, hvis en vare mangler ved levering eller hvis varen er forkert eller fejlbehæftet.

For at Købsgarantien skal gælde, er det nødvendigt at bestillingen er adresseret til dig som privatperson. PriceRunner Købsgaranti erstatter dig som kunde for både anskaffelses- og fragtomkostninger og den direkte økonomiske skade, du har lidt. For værditab, udeblevne indtægter eller andre direkte eller indirekte omkostninger gives ingen erstatning. Besøg PriceRunner for at se en liste med ikke-omfattede kategorier samt de endelige betingelser for Købsgarantien.

Betaling
Vi accepterer følgende betalingsmuligheder:


Visa-Dankort
MobilePay
Dankort
Kredit – ViaBill
MasterCard
Visa
Visa Electron
eDankort
JCB
Bankoverførsel til vores bankkonto.
PayPal
Absi (kun for medlemmer – kontakt os).

Bemærk at visse betalingsformer kan være pålagt et gebyr. Som udgangspunktet dækkes dette gebyr af PostMe, men ved ekstraordinære gebyrer fra udbyders side, så deles gebyret. Et eventuelt gebyr oplyses altid ud for den mulige betalingsform.

Hvis der er et kreditkort, du benytter, som vi ikke accepterer, må du endelig fortælle os det. Så vil vi prøve, at få det ind på siden.

Beløbet hæves, i henhold til dansk lovgivning, først på dit kort, når varerne sendes fra PostMe. Således kan du altid være sikker på, at varen er på lager og afsendt, før pengene bliver trukket. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet og dermed kan vi heller ikke tilføje produkter efter købet er afsluttet. Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.

Når du gennemfører en onlinebetaling med dit betalingskort, er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise betalingen, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort skulle blive misbrugt på en netbutik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i deres betalingssystem (PostMe benytter SSL). Dermed er du faktisk bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på DKK 1.200, hvis dit dankort misbruges ved misbrug med pinkode.

De data, du oplyser i forbindelse med et online-køb, betalt med betalingskort, bliver krypteret med SSL. Det er altså kun PBS og udbyderen af betalingsplatformen, der kan læse dem og kun i det krypterede format. Hverken PostMe eller andre har adgang til dine oplysninger og derfor har vi visse begrænsninger i supporten i forbindelse med spørgsmål til betalinger. Der vil vi i så fald altid henvise til din bank, som så vil kunne hjælpe dig videre. PostMe har også muligheder for at hjælpe i forbindelse med eventuelle låste beløb på din konto efter en refusion. Kontakt PostMe Supporten for at høre mere om dette.

Vi krypterer ligeledes alle adgangskoder, så i tilfælde af at du skulle miste denne, kan vi ikke oplyse den til dig, men alene generere en ny adgangskode. Kontakt således kundeservice, for dette, hvis du har glemt din PostMe adgangskode, eller brug funktionen ”glemt min adgangskode”, på login-siderne.

Forbehold
Skulle der mod forventning være sket en trykfejl, opstå forsinkelse, være tale om restordre eller udsolgte varer, bestræber vi os på hurtigst muligt at kontakte dig. Vi vil selvfølgelig altid forsøge at imødekomme en tilfredsstillende løsning for dig. Vi anerkender at med mere end 7000 varenumre og tusindvis af varelokationer, så sker fejl, men vi lover at vi altid følger fejlen helt til dørs i samråd med dig via vores support.


Forsendelse
Forsendelse og håndtering er gratis, hvis du køber for mere end DKK 699,00. Hvis du køber ind for mindre end DKK 699,00 skal du kun betale den reelle pris, det koster at sende varen. Alle vores produkter er vejet, og du kan altid se den samlede fragtpris under produktdetaljesiderne eller indkøbskurven.


Forsendelsesprisen starter fra 10 DKK. Ovenstående gælder til alle adresser i Danmark. Skal du have sendt til en adresse i udlandet, skal du betale den gældende fragtpris til det pågældende land.

Vi afsender alle hverdage og sender samme dag, hvis du bestiller inden kl. 14:00. Haster ordren, så opfordrer vi dog altid til at du sikrer dig afsendelse, ved at kontakte os i supporten. Vi tilbyder forsendelse til Danmark med:

postnord
Yder dag-til-dag levering af pakker. Bestiller du pr. brev kan det variere fra 1-10 dage. Det betyder at haster din ordre, så vælg altid pakke! Dette gælder mandag til lørdag i hele Danmark. I enkelte tilfælde kan der dog være nogle dages ekstra forsinkelse.


Swipbox/Bring
Swipbox leverer indenfor 1-3 hverdage i hele Danmark. På ikke brofaste øer, skal du beregne et døgns ekstra leveringstid. I enkelte tilfælde kan der dog være nogle dages ekstra forsinkelse.


DAO
DAO leverer på hjemmeadresse indenfor 1-2 hverdage i hele Danmark. På ikke brofaste øer, skal du beregne et døgns ekstra leveringstid. I enkelte tilfælde kan der dog være nogle dages ekstra forsinkelse. Pakker leveres med reklamer og kommer derfor ofte til din dør mens du sover og så stilles den foran døren/i opgangen eller hvor det elllers vil være muligt sikkert at stille din forsendelse.


GLS
GLS leverer indenfor 48 timer (normalt allerede næste dag) i hele Danmark. I enkelte tilfælde kan der dog være nogle dages ekstra forsinkelse.


Hvis du skal have leveret til et andet land end Danmark, afsender vi med postnord og leveringstiden er meget individuel, alt efter hvilket land du vælger. Spørg evt. kundeservice på info@postme.com.

Fortrydelsesret
Du har altid minimum 30 dages fortrydelsesret hos PostMe. I perioder kan den vare længere, men dette vil så blive særskilt oplyst på siderne ved handel. Fortrydelsesretten løber fra den dag, hvor du har modtaget varen/varerne og til den dag du afsender den tilbage til os (du skal i tvivlstilfælde kunne dokumentere afsendelsesdatoen, så gem en evt. kvittering). Julegaver købt fra d. 1. nov. til 24. dec. kan returneres helt frem til den 1. februar det efterfølgende år.


Alle produkter, der af sundheds- eller hygiejnemæssige hensyn, ikke kan sælges videre, hvis emballagen bliver brudt, eller produktet tages i brug/forbruges, kan ikke returneres. Returnering af denne type varer, skal ske i den originale og ubrudte emballage. Ved alle øvrige produkter, kan du prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Hvis varen er prøvet udover, hvad der beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet, kun får en del, eller ingenting af købsbeløbet retur. Dette afhænger af varens handelsmæssige værdi. For at modtage hele købsbeløbet retur, må du altså afprøve på samme vis, som du kender det fra en fysisk butik. En netbutik stiller dig hverken bedre eller dårligere.

Når fortrydelsesretten udnyttes, skal du selv betale portoen for at sende varen retur.

Sådan gør du:
1a) (Anbefales af PostMe)

Send varen retur til os indenfor de 30 dage. Når vi modtager varen tilbagebetales købesummen til dig på samme måde som du har betalt på.

Husk at det altid er en god ide at du får gyldigt dokumentation på at du har afsendt det til os fra forsendelsesfirmaet.

1b) Eller du kan (men det er ikke et krav fra vores side)
Sende os e-mail på info@postme.com, eller udfylde denne standardfortrydelsesformular, hvor du oplyser: At det omhandler fortrydelsesret, dit ordrenummer, hvilke varer og antal du fortryder. 

Du skal sende din ordre retur til os senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den. Købesummen tilbagebetales til dig på samme måde som du har betalt på.

MEGET VIGTIGT! Ved retur skal du huske at skrive dit ordrenummer, for ellers kan det blive en svær opgave for os at finde frem til dig og det kan forsinke sagen. Skriv meget gerne nummeret allerede uden på kuvert/pose, så vil reklamationsafdelingen sende dig en venlig tanke.

Går pengene ind med det samme?
Hvornår pengene går ind på din konto er dog ofte et helt emne i sig selv, alt efter betalingsform og kan aflede flere spørgsmål, så læs mere her.

Hvis produktet returneres, fordi vi begik en fejl, der har været en transportskade eller tilsvarende, så skal du i stedet kontakte vores support og så vil de sørge for at der bliver oprettet en returfragt til dig. Returfragten sendes på mail og skal så printes ud. Har du ikke adgang til printer, så husk at understrege dette ved henvendelse.


Med i pakken du sender retur er det vigtigt at du oplyser dit Ordrenummer (gerne kopi af ordrebekræftelsen) samt om du ønsker:

"1 - Nyt produkt:" (Et nyt produkt vil blive afsendt til dig og husk at uddybe hvad du ønsker)
"2 - Refundering:" (Vi vil refundere det indbetalte beløb)

Send produktet til:
PostMe ApS
Hørkær 34
2730 Herlev
Danmark
Att: Dit ordrenummer

Så skal vi også, for en god ordens skyld, oplyse om at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav.

Du vil blive adviseret via e-mail, når vi har modtaget din pakke. Hav lidt tålmodighed med returbehandlerne. De kan, især efter højtider, være ekstra belastet. Normal behandlingstid for en retur, er 1-3 hverdage efter modtagelse, alt efter om vi skal have indhentet information udefra og/eller har af uddybende spørgsmål til dig.

Reklamationsret
Når du handler hos PostMe, har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, få pengene tilbage, eller eventuelt få et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det betinger selvfølgelig, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet, eller anden skadeforvoldende adfærd.


Der skal reklameres indenfor rimelig tid efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis der reklameres inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Vi betaler de forsendelsesomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget. Dog kræver vi at du har rettet kontakt til os skriftligt, inden varen er sendt ind til os.

Kort fortalt! Når du ønsker at reklamere over et produkt, skal du først skrive til os om problemet på info@postme.com.

Når du returnerer varen, bedes du henvise til den dialog vi har haft pr. e-mail, evt. ved at påføre ordrenummer, da det letter vores sagsbehandling, og minimerer ekspeditionstiden for reklamationen.

Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage. Vi anbefaler dig ALTID at tage fat i os for at få en returseddel i forbindelse med reklamationer. Vælger du selv at stå for forsendelsen, så husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine rimelige forsendelsesomkostninger.

Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til info@postme.com. Hvis det mod forventning ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til det relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.


Forbrugerklagenævnet
www.forbrug.dk
Carl Jacobsens vej 35, 2500 Valby

kfst@kfst.dk
41 71 50 50 (Hverdage 9-12)


Dine personlige oplysninger
For at du kan indgå en online aftale med PostMe, må du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger:


Navn
Adresse
E-mail adresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Oplysninger afgivet til PostMe videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret hos PostMe har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til info@postme.com.

Hvordan fungerer et køb?
Find den eller de varer du ønsker og læg dem i indkøbskurven, gå herefter til kassen.


Vælg forsendelsesmåde
Indtast dine personlige oplysninger og godkend vores handelsbetingelser
Vælg betalingsmåde
Tjek at alle oplysninger er korrekte på opsamlingssiden og godkend købet
Vi modtager din ordre i vores system og du modtager en e-mail som bekræftelse.
Varen reserveres til dig.
Afsendelse (Se afsnittet forsendelse)
Du modtager en bekræftelsesmail.
Vi trækker beløbet på din konto
Du modtager varen.

Fortrolighed og e-mail udsendelse
Information du afgiver på denne hjemmeside vil blive behandlet fortroligt. Vi viderebringer ALDRIG informationer til tredjepart, hvis ikke det er direkte nødvendigt for ekspeditionen af din ordre. Vi bruger Cookies på siderne for at forbedre oplevelsen.


PostMe kan ved køb på denne side kontakte dig med specifikke tilbud på en tidligere anskaffet vare (f.eks. hvis der er prisændringer eller kampagner på varen). Ønsker du ikke at modtage disse tilbud skal du tage kontakt til os på info@postme.com, for at komme på vores liste over e-mail adresser, der ikke ønsker at modtage e-mail kommunikation fra PostMe. Bemærk at der ikke er tale om et regulært elektronisk nyhedsbrev, som du derfor særskilt skal skrive dig op til via vores forside, hvis du ønsker et sådan tilsendt på fast basis. Den omtalte udsendelse omfatter alene et specifikt elektronisk tilbud, på en allerede købt vare og kun denne. Udsendelsen vil alene blive udsendt, hvis det er relevant for den tidligere købte vare. Således kan der være langt mellem udsendelsesfrekvenserne af mailen.

Nyhedsbreve udsendes kun ved aktiv tilmelding og kan afmeldes via ét klik. Du finder mulighed froo at afmelde dig vores nyhedsbreve i bunden af hvert nyhedsbrev. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet i bunden af alle vores sider.

Opdatering
Opdatering af websitet sker flere gange om ugen, og vi tilfører hele tiden nye varer til siderne, så besøg os endelig igen.


Cookies
Vi bruger de såkaldte Cookies til at forbedre din handelsoplevelse her hos os. Vi bruger også tredjeparts Cookies til vores statistiksystem for siden og evt. andre hjælpefunktioner. Cookies er en industristandard på Internettet, som gemmer data for at give en bedre brugervenlighed og for at holde styr på hvilke sider der ses og hvornår (statistik). Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer: I Internet Explorer slettes cookies under menuen ”Funktioner” -> ”Internetindstillinger” -> ”Generelt” -> ”Browserdata/Slet cookies”. Andre browsere på både PC og mobil har en tilsvarende mulighed. Kontakt evt. support for hjælp til dette, hvis nødvendigt.

Læs mere

Tak for din opmærksomhed.

PostMe