Svar:
Hej Bendt. Mach3 Turbo bladene adskiller sig ved at have en lidt anden belægning, der glider lettere end de almindelige Mach3 blade. Gillette kalder det anti-friction. Nogle kan sagtens mærke det, andre kan ikke. Derudover er den olieholdige lubrastrip (der sikrer du har en fugtig hud) forskellig. Turbo'en skulle have en mere fugtgivende (dyrere) olie. Igen er vi ude i at det er lidt en smagssag. Til sidst er der de såkaldte mikrokamme, der skal strække huden og løfte hårene. De er udformet lidt mere detaljeret på en Turbo. Vi taler altså om bagateller og begge passer da også på samme skrabere. Man kommer derfor langt med en almindelig Mach3 og oplever man den godt kunne forbedres, men gerne vil fortsætte i designet med de tre knive, så er det en Turbo man lige tester af. Mange bliver derefter hængende på den. God fornøjelse med det, hvis du kaster dig ud i det.
- Anders fra PostMe