Svar:
Stærkt spørgsmål Ole, for her er vi nærmest ude i et religions-relateret spørgsmål :). Den du har nu, er en Panasonic. Spørger du mig personligt kører de solen sort og "virker bare", men omvendt mangler de nogle teknologier, som mange er glade for og som du finder både hos Braun og Philips (m.fl.). Det er jo sådan at jo mere simpelt et produkt er, jo oftere virker det bare bedre til det som det er skabt til, så som jeg lagde ud... Et godt spørgsmål. Lad os se lidt på maskinerne. Denne Braun maskine er jo i set-up identisk med din Panasonic. Begge med rensestationer og mulighed for daglig rengøring via rense-refills. Begge er såkaldte "foil" maskiner i modsætning til de mere runde roterende klippere. Så langt hen af vejen ens, men så kommer Braun alligevel på banen med lidt ekstra. Braun tilbyder ActiLift, som løfter og vibrerer hårene lidt inden klip og det føler mange virkelig er en fin egenskab. Vi hører ofte kunder sige det gør en forskel. Mere i detaljen har Braun lidt mere teknik, der følger ansigtets konturer og småting som f.eks. lidt bedre tilbehør.
Skal du så købe en serie 5 i stedet? Njaa, spørgsmålet er om du føler den vil give dig det mere. Umiddelbart er en investering i denne størrelse i hvert fald måske først værd at overveje, i forbindelse med et udskift af skær på Panasonic'en, for så kan det da sagtens give mening at opgradere med lidt ekstra lir i dagligdagens barbering.
Håber det gav dig noget brugbart i dine overvejelser.
- Anders fra PostMe