Svar:
Hej John. Du spørger ind til om Braun 3040S, 3080S og 3090CC alle har popup-up trimmeren på bagsiden og svaret er ja til dem alle, så den er let nok.
Så spørger du til hvilken vi vil anbefale mod irriteret hud og der kan svaret godt lyde lidt grådigt. For det er faktisk altid den største af dem og derfor her 3090CC, eller gerne en serie 5, 7 eller sågar 9. Vi ved godt at prisen er så en hel anden, men forklaringen er, at jo større model, jo flere "massage" motorer har maskinen. Det er ikke fordi den kan udskifte konens rygmassage (hvis man er så heldig), men fordi de sender små pulseringer ned mod huden som sorterer og løfter skæghår lidt op uden at skulle trække dem op. Det svarer til en si med småsten i. Du ryster og ryster og til sidst har du det tilbage du skal bruge. I det her tilfælde har den "rystet" skæghåret op i en god længde, som den så kan klippe så langt nede som muligt, uden at skulle "trække" i det. Det er nemlig netop de træk de mindre maskiner der kun trækker/løfter gør - især når bladene bliver sløve og det giver den røde hud/irritation. Når det så er sagt, så er vi allerede i en serie 3, i gang med teknologier som netop hjælper til mod det her og spørgsmålet er hvor meget du så reelt vil mærke forskel fra en serie 3 maskine til en serie 9 til flere tusinde kroner. Den er der på papiret, men hvor mærkbart det er, vil være ekstremt individuelt.
Så er der yderligere den detalje at CC-maskinerne har rensestationen med og den sikrer at det i hvert fald ikke er gamle bakterier der forværrer din irritation. Det er igen ikke noget problem, hvis man bare vasker sine maskiner korrekt, men igen måske en lille ekstra hjælper.
Om du så kan købe en ny og bruge i den gamle rensestation tør jeg ikke udelukke, men jeg tror det ikke. Der er desværre ikke engang kun én universal rensestation, så med mindre man køber præcis den samme maskine, så vil den næppe passe til (og gør man det har man jo også en ny rensestation). Det er et af de spørgsmål vi får oftest og vi hører noget forskelligt fra jer derude, men nej! Vi tror desværre ikke der er en officiel genvej der. Håber du fik svar på alle spørgsmål og ellers vender du bare tilbage!
- Anders fra PostMe